Observationer og meninger om mad fra mark til måltid. 
Lille Peter Kanin revolutionerer dobbelt a
‘Her er den så’, sagde slagterpigen, mens hun holdt kaninen frem foran sig, som var det en skrøbelig baby. Slagterbutikken var propfyldt med juleopstemte aalborgensere, der dog tav og sendte mig undersøgende blikke, da det endelig blev min tur, og jeg efterspurgte min bestilling på en kanin.
Traditionen tro, spiser vi utraditionelt juleaften. Sidste gang blev juleanden til pekingand, og i år har jeg så valgt at servere kanin.
‘Kan du partere den for mig?’ Spurgte jeg pigen. ‘Nej!’, Svarede slagtermesteren, der stod ved siden af. ‘Jeg vil simplethen ikke have den op på brættet,’ fejede han mig af og forklarede, hvordan jeg nemt selv kunne gøre det. Jeg forstod ikke helt, hvorfor kaninen ikke måtte komme på brættet, men slagterpigen lod mig forstå, at det var første gang, at de overhovedet havde solgt en kanin. Og sådan trippede jeg ud så ud på Færø plads med dyret i en pose, og med følelsen af at jeg havde spoleret ordenen i juleindkøb hos Slagter Stiller. Jeg var lige ved at vende om for at messe om kaninrevolutionen, men vurderede alligevel, at det i sammenhængen vil blive noget værre storbysvrøvl.
Hvis du spøger kineserne, så er næste år kaninens år. Og det er det i mere end én forstand, i hvert fald i følge Huffington Post. Mediet spår en kaninrevolution på spisebordene, da kødet foruden smagen både har økonomiske, bæredygtige og sundhedsmæssige fordele. Altsammen eftertragtet af den bevidste spiser. Men det bliver ikke kun rigtigt at ligge kanin i indkøbskurven. Som en del af ‘grow your own’-bølgen vil Firstmover-madører i deres spiselige haver også selv holde spisekaniner, eller urbane kyllinger, som GOOD kalder dem. New Yorkerne står eftersigende i kø for at lære at opdrætte, dræbe, flå, partere og tilberede de små hippe plysdyr. Jeg spår, at der går en rum tid før AOF, Aalborg, får kaninrevolutionen på kursuslisten. Fred være med det, så længe jeg kan få lov til at sætte mig til bords og nyde en utraditionel julemiddag.
Glædelig jul!
Vil du stole på en person, der ikke kan nyde en veltillavet cheeseburger?
Morgan Clendaniel blogger for GOOD om hans manglende tillid til vegetarer og veganere og argumenterer for, at deres korstog mod kødspisere ville opnå mere medvind, hvis budskabet “Spis ikke kød” blev modificeret til “Spis mindre kød”. Jeg tror, at han har ret. Danmark tilhører en af mest kødkonsumerende nationer. Vi spiser 146 kg. kød om året! Selvfølgelig vil vi ikke tage skade af at skrue ned for forbruget. Måske sågar indføre kødfrie dage derhjemme såvel som i offentlige kantiner og bespisninger. Men ligefrem at nægte kød på tallerknen er utopi.
Bloggerens kauseren over cheeseburgerfornægtere får mig til at smile: “I’m just not sure we can relate on a person-to-person level.” Jeg smiler, fordi jeg godt kan følge ham. Jeg indrømmer, at jeg altid har fundet noget lorent ved folk, der nægter sig selv mad, der smager godt. Selvfølgelig respekterer jeg religiøse, etiske og allergiske tilgange til mad, for grundlæggende mener jeg, at folk må gøre, hvad end, der gør dem glade. Men det er måske i virkeligheden også det, der er kernen i min manglende forståelse for madfornægterne. Altså glæden, eller rettere den manglende glæde til mad.
For jeg bliver så træt, når mad forenkles til næringskomponenter og gøres til skrækhistorier. I går kunne jeg fx læse på twitter: “Det er ikke fedt, der gør dig fed, det er sukker….” Et link førte mig over til en tvivlsom sundhedside. Tvivlsom fordi påstande om sukker lød: “Alle de søde sager gør os syge. Vi bliver fede og sløve, mister humøret og koncentrationsevnen, får hjerte-kar-sygdomme, diabetes, åreforkalkning, knogleskørhed, migræne og mange andre skavanker” og “du skal ikke kun passe på det hvide sukker, men også de andre former for simple kulhydrater, som tilsættes maden, da disse skader din krop…”. Nå ja, og overskriften på siden var selvfølgelig: “Sukker - det skjulte gift”.
Fri mig for nonsens. Hvis vi skal tage fedmediskussionen, så bliver vi nødt til at tale om livsstil, og ja, så bliver det straks sværere at fordøje. Det kræver et helhedstjek og en langsigtede strategi og ikke hurtige løsninger i form af detox, tarmskyld, Kernesund, og hvad har vi.
Jeg ville ønske, at de nyreligiøse selvbestaltede sundhedseksperter opererede ud fra fornuft, følelse og nydelse snarere end ud fra deres pengepungs velbefindende. Frygt skal ikke kobles til mad, for i de rette mængder er det skam ikke så farligt eller giftigt at sætte tænderne i:
En nybagt fransk baguette med letsaltet smør (madforskrækkede læs: ond hvede med djævelsk animalsk fedt)
eller
En chokolademuffin (madforskrækkede læs: Sukkerbombe - ren hvid narkotikum, der før eller siden overtager din fornuft)
eller
Fortsæt selv listen og spis venligst med glæde og nydelse og ikke med frygt. Tak.
Billedet er fra burgerrestauranten Byron. Absolut et besøg værd, hvis du er i London.
’Redesign dit farmers’ market’ lød konkurrencebeskrivelsen, hvor vinderen netop er kåret. Den amerikanske medieplatform og virksomhed GOOD står bag.
GOOD modtog 65 forslag fra hele verden, hvor Mia Lehrer + Associates fra Los Angeles løb med sejren for deres ”Farm on Wheels”. Et egentligt ret simpelt forslag, hvor L.A. borgerne på udvalgte spots i nabolagene tilbydes frisk og lokalproduceret frugt og grønt fra en bod på hjul. Alt sammen distribueret fra store centrale markeder. Det minder på sin vis om biblioteksbussen eller den rullende fiskevogn, der rykker ud til udkanterne af Danmark.
Blandt de 22 finalister er flere kreative og inspirerende forslag værd at tjekke ud.
Tak for link til Rob Smart, @jambutter
