Observationer og meninger om mad fra mark til måltid. 
En madrevolution er begyndt
Magasinet SCENARIO bringer i denne måned min artikel ’En madrevolution er begyndt’.
“En global bevægelse gør op med fødevareindustriens produktionsmodel. Det skaber grobund for nye måder at producere, distribuere og købe fødevarer på. Bevægelsen kan beskrives som ’Occupy Wall Street møder fødevaresystemet’, indleder jeg artiklen med og giver herefter fem konkrete eksempler på det folkelige madoprør. Jeg runder urbane køkkenhaver, transition towns, fødevarekooperativer, forbrugerstøttede landbrug og carrot mobs.
Stenalderhveder
Nej, man spiste ikke hveder i stenalderen, og i dag er de bandlyst, hvis man lever efter stenalderdiætens principper. Det gør de hos Palæo i Torvehallerne, hvor den afbildede ret, Bolo, er en ægte stenalderfortolkning af en anden ‘dansk’ madklassiker, Spaghetti Bolognese, eller væltet lokum, som nogle vælger at kalde det.
Om Palæo har et alternativ til hveder på menuen i dag, ved jeg ikke, men jeg besøgte og spiste mig igennem det meste af menukortet i april. Min oplevelse og min holding til Thomas Rodes ernæringsvrøvl viderebragt af en række ukritiske medier kan du læse i Beværtet i Dagbladet Information.
Læs i øvrigt også Grists artikel ‘Let’s put an end to ‘dietary tribalism’, der også behandler betragtninger om kostråd versus modediæter:
“Instead of these core messages sinking in, dietary tribalism is rampant these days. You have – just to name a few — the Paleo folks, the vegans, the raw vegans, the low-carbers, and the fruitarians. And while there is certainly something productive and empowering about engaging and connecting with like-minded individuals, these groups often turn into echo chambers where everyone agrees and, occasionally, points out how one or more of the other tribes has it all wrong.”
Øko-avisklumme om fødevarefællesskaber
Avisen ‘Økologi & Erhverv’ bragte i sidste uge min klumme om danske fødevarefællesskabernes indflydelse på økologi i Danmark.
Én af avisens journalister kontaktede mig, da der på den nyligt afholdte generalforsamling i Økologisk Landsforening blev luftet en vis bekymring for dansk økologis overlevelse. Journalisten bad mig om mit synspunkt som medlem og medejer af Københavns Fødevarefællesskab.
Fødevarefællesskabernes indkøb af friske, danske og økologiske grøntsager i sæson kan måske synes som en dråbe i havet ved siden af supermarkedernes import af frugt og grønt fra ‘hvor som helst’. Men det er med til at starte en bevægelse mod nye måder at forsyne os på. Jeg selv blev medlem i september 2009, først båret af en nysgerrighed omkring, hvordan det kunne fungere i en dansk kontekst, hvor vi gerne betaler i dyre domme for at få bragt direkte til døren eller gerne lader os narre af supermarkedernes tilbud, der reelt dækker over en helt anden forretningsmodel. I dag to og et halvt år senere har jeg smagt friskere grøntsager, end hvad jeg er vant til, afprøvet sorter og afarter, som jeg aldrig har haft mulighed for at købe før, mødt vores avlere og deres produktionsudfordringer, mødt og talt med folk fra mit nærområde i butikken og gennem arbejdet i arbejdsgrupperne (hvor mange gange taler du med folk i køen i supermarkedet eller bare med kassedamen?). Derudover kan jeg se, at fødevarefælleskabet ikke blot er et madmodefænomen. Nye afdelinger i København åbner hastigt og fællesskaber spreder sig også til resten af landet.
Denne lille film er fra min lokalafdeling på Nørrebro. Den fanger ret godt, hvad det hele handler om. Klik på billedet for at se filmen.
Følg Københavns Fødevarefællesskab her og find også de andre fødevarefælleskaber på siden.
Økologi & Erhverv udgives af Økologisk Landsforening og læses af beslutningstagere og andre, der arbejder professionelt inden med økologi. Læs den digitale version af klummen, Fødevarefællesskaber er dansk økologi til alle’ her.
Mad og kunst på samme hylde?
Radio24syvs kulturmagasin AK 24syv inviterede her til aften direktør for Madkulturen, Judith Kyst, og mig i studiet til en snak om madkultur. Værterne Mikkel Munch-Fals og René Fredensborg stillede sig kritiske overfor det stigende fokus på mad, også i kulturfladerne. Det blev til en samtale om lyster, sveddryppende sure kokke, madspin, værtskab, madbevægelse, grød og meget andet.
Lyt til indslaget her. Judith Kyst og jeg går på lige efter Kim Larsen ca. 12 minutter inde i programmet.
Skal skolehaver sælge til Superbrugsen?
I december deltog jeg i den årlige konference på Centre for Food Policy på City University of London. Under temaet ’Where is UK’s Food Policy going?” havde professor Tim Lang samlet et prominent hold af talere, der præsenterede korte og oplagte vinkler på emner og problematikker. Det var en spændende og intens dag med svimlende input til reflektion, perspektivering og aktion i forhold til vores egen andedam Danmark.
Et af eksemplerne på initiativer, der udfordrer det traditionelle britiske fødevaresystem, fangede jeg i en sidebemærkning ved eftermiddagens paneldiskussion fra paneldeltager David Croft, Director of Food Technology for Waitrose, en britisk supermarkedkæde. Det viser sig at børn fra 19 folkeskoler, alle en del af projektet School Food Matters, tog imod tilbuddet om at sælge skoledyrkede grøntsager og samtidig slå et slag for skolehaver generelt. I Waitrose-butikker fordelt over Londonområdet troppede børnene op og solgte julihøsten.
Hvorvidt begivenheden står mest i Waitroses eller skolehavernes favør, vil jeg ikke pege på her, men det er uden tvivl god PR for en supermarkedkæde, der ønsker at kommunikere, at de tager et medansvar for lokalsamfund, skolebørn og fødevarer. Det klinger dog ikke så hult sammenholdt med de mange andre initiativer Waitrose løbende gennemfører i forhold til miljø, bæredygtighed og sundhed. Det forbliver ikke blot hensigter kommunikeret i en 40-punktsplan. Jeg håber, at 2012 bliver året hvor danske supermarkeder nytænker indkøbspolitikkerne, og mon ikke det er tilladt at kopiere fra Waitrose? Værs’go’ Coop. Aktion!
Belleville School i Battersea, London, var én af skolerne, der stillede op en julidag foran Waitrose. Se billederne her.
Sidste sommer besøgte jeg Københavns Skolehaver, måske Superbrugsen skulle kigge nærmere på et samarbejde. Her står daglig leder Camilla Friedrichsen.
Og godt nytår i øvrigt. Bloggen har i al for lang tid ligget i dvale. Foruden arbejdet i virksomheden har jeg brugt det meste den overskydende tid på etableringen afmad+medier og afviklingen af konferencen mad+medier 2011. Hvis ikke du kender til mad+medier har min kollega Rasmus begået en lille status, der giver dig et hurtigt indblik. Fortsættet for Apropos Mad og 2012 er fortsat at dele mine observationer og meninger om mad, men også at fortælle om nogle af de mange projekter, som jeg arbejder for og med både i min rådgivningsvirksomhed Marie Jeng - Mad, PR og Kommunikation og i netværket mad+medier.
Cum Granum Salis
Gør mindre salt overhovedet en forskel? Det kan være svært at blive klog på de modsatrettede sundhedsbudskaber, som medierne dagligt bombarderes os med. Forskningsresultater formidles typisk ukritisk i dagspresse og dameblade og efterlader læseren lige vidt i at forstå og efterleve anbefalinger. Senest var det saltet, det var galt med. Eller rettere ikke så galt som først antaget.
Forvirret? P1 Orientering gør dig på syv minutter lidt klogere på, om salt er så farligt. Læs og lyt her.
Tesco indfører QR-kode-shopping
Tesco, en af mest hurtigt voksende supermarkedkæder på globalt plan, har knækket koden til at sikre sig de hårdtarbejdende sydkoreaneres madpenge. For at spare kunderne tid og as og mas i supermarkedets myldretid gør Home Plus (Tesco på sydkoreansk) det muligt at handle varer på metrostationen vej hjem fra arbejdet. Således er metrostationerne forvandlet til virtuelle supermarkeder, hvor kæmpe plakater afbilleder supermakedets varer med tilhørende QR-koder. Mens de trætte sydkoreanere slår ventetiden ihjel kan dagens indkøb så klares ved hjælp af smartphones. QR-koderne på de ønskede varer scannes, hvorefter Home Plus pakker og leverer dagens indkøb direkte til døren kort efter hjemkomst. Effektivt og nemt og måske endnu et skridt nærmere fremmedgørelsen af mad?
Tak til @boetter for tweet.
Pølsesnak fra Roskilde
Forleden mødte jeg en gruppe piger i hjemmesyet pølsesuit. I protest mod burgeren havde de anlagt Camp Pølsefest med L-området, hvor de agiterer for pølsen. Hotdogpølse, pølse i svøb, Currywurst, pølsehorn, pølsesnack og pølser i alle afskygninger remsede pigerne op som favoritter. Den vegetariske pølse blev ikke nævnt, så jeg besluttede mig for at sylte min aversion mod køderstatningsprodukter og prøve vegetarhotdoggen hos DØP, den økologiske pølsemand.
Claus Christensen, ejer af DØP, fortalte, at han havde testet flere forskellige vegetariske pølser og fandt, at tofupølsen vandt på smagen, men i forhold til håndtering af produktet var hvedeproteinspølsen fra tyske Topas den bedste. Forventningsfuld smagte jeg den, men kunne konstatere, at det var en tør omgang. Den smagte af klid med brød til. Remoulade, sennep og ketchup fik den lige til at glide ned, men forsøget på at efterligne pølsens smag, stod langt fra distancen.
At Roskilde Festivalen kræver, at alle madboder skal have mindst én vegetarret på menukortet for at skære ned på kødforbruget til fordel for klimaet er prisværdigt. Men når det angår pølseboderne, giver det bare ikke mening med et vegetarisk pølsealternativ. Så hellere gå ombord i en veltillavet krasser.
På madsiden ‘Spis Roskilde!’ i Orange Press, skriver jeg i morgen om flere vegetariske retter, spist og vurderet af Rune Roepstorff Nissen, afdelingsleder ved Slagteriskolen i Roskilde og vicepræsident for Det Danske Gastronomiske Akademi. Læs Orange Press her.
Fotograf: Mathias Bojesen
